Lidt mere end normalt..

Jeg sidder i min vindueskarm. Vinduet står åbent og lader en mild sommerbrise smyge sig ind, for at indhylle min krop i den fugtige, dugfriske luft. Vinden forekommer en smule kølig på min venstre arm, og jeg lægger hovedet tilbage i nydelse idet jeg tager et hiv af den just tændte røde cecil. Et stille suk undslipper mine let adskilte læber, og jeg puster let røgen ud i den mørke et værelses, som jeg det sidste halvandet år har kaldt mit hjem. Her er stille. Stille og mørkt. Det eneste jeg kan se i den dæmpede belysning fra gadelygternes skær, er et par formørkede trækroner og jobcenteret på den anden side af gaden. Jeg putter mig ned i dynen der omgiver mit korpus med lukkede øjne. Det er ikke mere, end en uge siden, at jeg kunne dufte dig på mit sengelinned. Din deodorant, som jeg aldrig kan huske navnet på, men godt kan lide. Dit vaskepulver, som har en speciel duft, som jeg aldrig har mødt før. Dét, og så din egen specielle duft. Den der er dominant, når vi ligger hud til hud, og forgaber os i hinandens kroppe. Jeg savner dig, tydeligvis. Read more