Projektforstyrrelse

Jeg sidder ved sofabordet og læser lektier. Jeg har lige taget et varmt lækkert bad, inden jeg igen er begyndt at læse, så jeg har ikke fået andet på end shorts og en løs skjorte. Du ligger inde på sengen i mit soveværelse og snuer, som du plejer at gøre om lørdagen. Sødt og roligt. Jeg ved du holder af at sove længe, når du har fri. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg allerede er temmelig tung i hovedet, selvom det kun er lige over en time siden, jeg stod op. Jeg kom vist alligevel for tidligt op og det her stof, er temmelig tungt. Jeg skal lave en præsentation, som skal fremlægges i forbindelse med et projekt, jeg har lavet sammen med min studiegruppe. Jeg kan hører du vender dig i sengen derinde. Måske er du alligevel ved at vågne. Jeg kigger op på uret og bliver irriteret over, at minut viseren ikke kan finde ud af, at køre bare lidt hurtigere rundt. Jeg kan høre du tænder for noget musik, Så er du vågnet. Jeg kan kun ligeknapt høre hvad det er for noget musik. Jeg gætter på at du falder i søvn igen om lidt. Jeg læser videre og prøver at forstå, hvad det egentlig er der står på siderne, men det er ikke nemt. Jeg tror græske verber ville have været nemmere at forstå. Men jeg skal læse det her, så jeg kan få den præsentation færdig. Jeg håber på, at jeg kan nå at få lavet den færdig, inden du står op. Det var jo derfor jeg stod så tidligt op, længe før jeg egentlig burde have stået op. Jeg stopper op ved lyden af et bestemt stykke musik. Det bliver ved at spille. Så har du nok lagt dig på puden og lader bare musikken spille for at falde i søvn. Jeg prøver desperat at få læst det her stof. Jeg skal have lavet et eller andet til i morgen, så jeg har ikke for meget tid. Gruppen vil gerne vide hvad det er jeg har lavet, så aftalen er at jeg sender noget i morgen aften. Så åbner du døren. Jeg bliver helt overrasket over at se dig så tidligt. Du kommer hen til mig og giver mig et kys på kinden. Jeg havde regnet med du bare ville kysse mig almindeligt, men det kys var vist lidt vådere, end de plejer at være. Så har musikken måske haft en effekt på dig. Jeg prøver at nå hen til et punktum, så jeg kan kysse dig igen. Du kysser mig en gang til lidt tættere på munden og igen lige i mundvigen. Fornemmelsen af dine bløde læber går direkte ned i mine shorts. Da jeg endelig når til et punktum, vender jeg hovedet så jeg kan kysse dig. Men du trækker dig væk så jeg ikke kan nå dig. ”Jeg går lige ud i bad” siger du sødt. Read more